Hanssondk.com

Indkøbskurv

Kurven er tom
GÅ TIL KASSEN
Slideshow Image 1 Slideshow Image 2 Slideshow Image 3 Slideshow Image 2 Slideshow Image 3 Slideshow Image 2 Slideshow Image 3
Dansk English

Varesortiment

Husk - du kan udskrive sorts- og bestillingslister under Kundeservice.

Aktuelt 2012

Nu får Rosalita endelig en lillesøster.
Cleome Señorita Rosalita har længe gjort sig fortjent til en betegnelse som en af alletiders bedste udplantningsplanter. Og nu kommer der endda en hvid udgave af denne hurtigtvoksende, sunde og rigtblomstrende krukke- og bedplante. Meget betegnende har den fået navnet Señorita Blanca, også selvom der i en kølig periode kan spores en let rødmen. 



Varesortimentet er nu et ved at være opdateret med nye sorter og mange nye billeder, og vi er klar til en forhåbentlig god forårssæson 2012. Vi vil gerne blive endnu "grønnere" og har valgt ikke at udgive et trykt katalog, men derimod koncentrere os om at gøre hjemmesiden så god som mulig med information og gode billeder. Vi har lagt oversigtslister og bestilllingsformularer klar som pdf-filer, så de let kan printes ud og bruges som håndfast papir - her er imidlertid et par smagsprøver på årets nyheder og nogle af de mest aktuelle nye planter.

Meget aktuelle er naturligvis flere af de seneste års nyheder, som nu tydeligt har bevist deres værdi også på forbrugerniveau, f. eks. Snow Princess, en superflot Lobularia hybrid.

 
 Billede fra Vordingborg, august 2011


Summerwings og Belleconia (Begonia-hybrider) er nogle af de bedste hængeplanter i vort ustabile klima. Der er to nye sorter til 2012, Summerwings Deep Red og Belleconia Red, men glem heller ikke den fantastiske Chardonnay.

Cosmos ’Chocamocha’ er helt klart den foretrukne klon, både for gartnere og for forbrugere. Kakaoblomst - eller Chokoladeblomst, som den også kaldes - er en rigtig dejlig sommerplante, men husk at den ikke er hårdfør nok til overvintring i vores klima.


Der er mange nyheder og forbedrede sorter i alle de store etablerede grupper af sommerblomster, f.eks. Calibrachoa med nye ”Punch” sorter (blomster med mørk midte).
Der er en ny serie med fyldte blomster, hvor de første Double Rose og Double Ruby kan leveres til foråret. Og ikke mindst er der Cherry Star med blomster i en flot rosarød bundfarve og en stjerne af gule striber - den første sort i en helt ny stjerne-serie.

 

Vi introducerer ikke mindre end fire nye Diascia sorter, alle med de gode Breezee kendetegn - tidlig blomstring, elegante blomster og en forholdsvis kompakt og kontrolleret vækst.

 

Der er nye Nemesia Karoo-typer - Pink (stærkt forbedret klon) og Plum (blommefarvet) - begge med opret og holdbar vækst. Opdateringen af de hængende Sunsatia-typer er også ved at være på plads - det er rigtige ”plus”-sorter, stærke og holdbare i krukker og ampler hele sommeren igennem.

Vi kan efterhånden præsentere en stor palet af dejlige farver i Petunia Veranda, alle med kompakt vækst, flotte blomster og med holdbarheden i top, dvs. sunde planter og blomstring til langt hen i oktober. 

 

Verbena er der også en spændende udvikling på vej med mere kompakte sorter, f. eks. VEPITA. Eller hvad med en nyhed med en fantastisk duft - Royal Perfume dufter virkelig kongeligt.

 

Som topaktuelle og virkelig nye plantetyper kan nævnes Buddleja Buzz (sommerfuglebuske) med ialt 5 farver - alle med en naturlig lav og kompakt vækst. Planterne blomstrer allerede det første år og kan derfor bruges i krukker og spande på terrassen eller udplantes i haven på en helt anden måde and de traditionelle Buddleja.
 

Og som rosinen i pølseenden - en af de allerbedste nyheder i mange år - en hel serie af spændende nye dahlia-sorter:  DREAMY, alle med mørkt løv, med tæt og moderat vækst, desuden flotte halvfyldte blomster i intense, aktuelle farver.

  

God fornøjelse !

HANSSON DK - HOLMEVEJ 36 - DK-5471 SONDERSO - DENMARK - +45 6489 1902 - INFO@HANSSONDK.COM