Hanssondk.com

Indkøbskurv

Kurven er tom
GÅ TIL KASSEN
Slideshow Image 1 Slideshow Image 2 Slideshow Image 3 Slideshow Image 2 Slideshow Image 3 Slideshow Image 2 Slideshow Image 3
Dansk English

Varesortiment

Husk - du kan udskrive sorts- og bestillingslister under Kundeservice.

Om Proven Winners

Proven Winners® er et internationalt netværk af planteforædlere og småplanteproducenter. Sorterne i Proven Winners programmet er frembragt af nogle af verdens dygtigste gartnere og planteforædlere, som til stadighed arbejder på at udvikle endnu bedre og mere spændende plantenyheder.

Der kan tilbydes flere hundrede sorter, heriblandt helt ny-udviklede plantetyper som Nemesia Sunsatia, Petuchoa Supercal og Euphorbia Diamond Frost, men også mange nye og forbedrede sorter af kendte og mindre kendte sommerplanter. 
Alle planter der sælges under PW-logo’et stammer fra et unikt certificeringsprogram, der sikrer det højeste niveau af rene og sunde stiklinger, og dermed et godt udgangspunkt for den videre dyrkning der finder sted i gartnerier over hele verden.

De fleste Proven Winners planter kan bruges til udplantning i bede, i altankasser, i hængende haver og naturligvis i krukker.

Alle sorter afprøves i mindst 2 år under naturlige betingelser og under mange forskellige geografiske forhold. Først efter denne eksamen kan de få betegnelsen Proven Winners. Nye sorter skal udvise en ”eksemplarisk opførsel” på flere områder, blandt andet med spændende og moderne farver, blomstringsevne, vækstkraft, dyrkningsegenskaber, et godt udseende på salgsstedet, og endelig skal de kunne trives under meget forskellige have- og pasningsforhold. De skal med andre ord ”virke” for forbrugeren, de skal ”du’ til noget”.

Proven Winners er et internationalt koncept, men er beregnet for det lokale miljø. Afprøvningen i Danmark foretages af et lille gartneri på Fyn, Hansson DK, som samtidig året rundt vejleder gartnere og forbrugere om den seneste udvikling af spændende planter til haven og terrassen.

Proven Winners er vort kvalitetsmærke, og samtidig en sikkerhed og styrke for plantehandlere og forbrugere. 

HANSSON DK - HOLMEVEJ 36 - DK-5471 SONDERSO - DENMARK - +45 6489 1902 - INFO@HANSSONDK.COM